Hver dag tager fem hold på ture ad forskellige længder og sværhedsgrader. Den ene dag kan man udfordre sig selv med flere km og klatre i bjergene, mens man den næste dag kan vælge en blidere og kortere rute. Turene ledes af de erfarne Team Rynkeby-ryttere Steen Østergaard og Christian Krause. Vi følges ad gruppevis ud og hjem. Der er et fælles forplejningsdepot på ruterne, opstillet og bemandet af vores egen servicebil. Frokostdepot består af spansk tapas, brød, salat, frugt, softdrinks, kaffe og chokolade.
Der er informtionsmøde lørdag og tirsdag på hotellet kl. 18.00.
I lighed med tidligere år arrangerer vi tirsdag aften et fælles teambesøg til en restaurant med en spændende lokal menu. Tilmelding finder sted i forbindelse med informationsmøde lørdag aften.
SVÆRHEDSGRAD
Hold 1: For ryttere, som ønsker en udfordrende dag med mange højdemeter og højt tempo.
Hold 2: For ryttere, som ønsker et mere moderat tempo men samme udfordrende rute - som hold 1.
Hold 3: For ryttere, som cykler kortere ruter og et lavere tempo - typisk andre ruter end hold 1 og 2, men deler depot.
Hold 4: For de ryttere, som ønsker kortere ruter og færre højdemeter ift. hold 3, men dog længere end hold 5.
Hold 5: For de ryttere, som ønsker en kort tur, hvor enhver kan være med i et lavt tempo.
RUTER
Hver rute har et mål, som kunne være:
- Kongeetapen – via Port Soller, Puig Major og Sa Calobra (slangen), en af verdens smukkeste bjergruter med hårnålesving.
- En helt unik kysttur via Port Soller, Deira og Valldemossa.
- Port d´Andratx. - et utroligt mondænt og flot område
- Klosteret Randa - ligger på toppen af en ”knold”. Fra toppen har man en utrolig flot udsigt over det meste af øen. Naturligvis cykler vi af bagvejen op til toppen, da denne består af flere korte hårnålesving og er dejlig stejl.
- Gedestien som efterhånden er et must. En flot tur hvor vejen bare bliver smallere og smallere den sidste kilometer.
- Over Orient og ned til Bunyol – en udfordrende tur.
- Inca - hvor turen går langs foden af bjergene omkring Inca, klosteret Santa Magdalena og retur via Palma.
FLYTRANSPORT
Individuel ankomst og afrejse fra Mallorca på henholdsvis 1. og 8. dagen. Opmærksomheden henledes på, at flypriserne varierer efter udbud og efterspørgsel og afhængigt af, hvor tidligt/sent flybilletten bestilles. Dog er det en god ide at købe en refunderbar flybillet.
CYKELLEJE INKL. FORSIKRING OG CYKELSERVICE
Cykelleje (INKL. FORSIKRING*) og cykelservice
Hvis du vil leje en cykel under opholdet, kan du på næste side se, hvilken stelstørrelse i cm du skal oplyse ved bestilling. Cyklerne leveres lørdag kl. 13 og afleveres fredag kl. 16. Når cyklerne er udleveret lørdag, kører vi en tur med start kl. 14 for de, som har taget et morgenfly fra Danmark. Fra lørdag til fredag vil der om eftermiddagen være en cykelmekaniker til rådighed til småjusteringer. Reservedele kan i begrænset omfang købes på stedet. Ved større nedbrud er vi behjælpelige med at få cyklen på cykelværksted (egne cykler). Lejecykler vil blive repareret til næste dag.
Ved teknisk nedbrud på ruten, som ikke kan afhjælpes af holdet, vil mekanikerteamet kunne rekvireres. Der skal påregnes en times ventetid.
*Cykelforsikring
Den indeholdte forsikring dækker skade på 3.part (person- eller tingskade). Skade på den lejede cykel, skal udredes af lejer (kun prisen for reservedele, medmindre cykel er totalskadet). Tyveri af cyklen og løsdele er ikke dækket, eks. sadeltaske og cykelcomputer. Husk at tjekke din egen forsikring vedr. dækning af dig selv og din lejecykel. På hotellet er der aflåst lokale til cykelopbevaring.
Cykelstørrelser:
Cyklen er en Pinarello Gan 105 Full Carbon racercykel 50/34 crank, 11/32 casette.
Rammestørrelse: |
42 |
44 |
46 |
50 |
51 |
53 |
55 |
56 |
57 |
59 |
61 |
Rytters højde Cm |
148-158 |
159-164 |
164-169 |
168-171 |
170-174 |
173-177 |
178-182 |
180-185 |
184-189 |
189-194 |
194-... |
Cykeludlejer grundindstiller cyklerne efter den enkelte rytters mål inden udlevering. Det er derfor obligatorisk at oplyse højde og skridtmål (cm) ved bestilling af cykelleje.
TRANSPORT AF EGEN CYKEL TUR/RETUR MALLORCA
Det anbefales at medbringe egen cykel, idet cykelstandarden er meget forskellig grundet eftervirkningerne af Corona pandemien. Adresse og tidspunkt for afhentning og returnering af din cykel i København, Odense og Kolding oplyses en måned før afrejse.
Cyklerne bliver transporteret sikkert i Ørslevs servicebil med bikeliner /cykelanhænger, og er forsikret mod transportskader. Læs mere om vores Bikeliner her
BETALING
Depositum udgør en tredjedel af rejsens pris og skal betales senest 1. december 2024. Når depositum er betalt anses bestillingen som bindende.
Restbeløbet betales 50 dage inden afrejse.
KONTAKTOPLYSNINGER
Evt. spørgsmål kan rettes til Helen, Ørslev Cykelrejser, mail: helen@orslevrejser.dk eller tlf. +45 6163 4220